Famliens Skovbos ferielejlighed på Mallorca - Pragtfuld udsigt fra den strand, som lejligheden ligger direkte ud til
 
 

På Mallorcas nordkyst i den lille charmerende havneby Puerto de Alcudia har vi en stor og rummelig lejlighed til leje med udsigt over Alcudiabugten og direkte adgang til stranden. Lejligheden ligger centralt i Puerto de Alcudia ca. 100 m fra indkøbsmuligheder, 500 m til centrum af Puerto de Alcudia og 6 km fra den eksklusive golfbane i Alcanada.

Lejligheden er på 140 m2 og indeholder: Tvstue med udgang til stor og skøn sydvendt terrasse med indbygget grill og udsigt over stranden og bugten. 3 værelser: Masterbedroom med direkte adgang til det ene af lejlighedens to badeværelser (begge med badekar) og to soveværelser med to adskilte senge i hver. Lyst køkken med alt i hårde hvidevarer (ovn, kogeplade, microovn, opvaskemaskine) samt et bryggers med vaskemaskine. Der er aircondition i alle rum. Der er 8 sovepladser i lejligheden, når man udnytter sovesofaen i stuen.

Lejligheden er beliggende i et roligt villakvarter ved siden af det populære Sunwing Resort & Spa og ligger i en aflåst gård. Der er to overdækkede parkeringspladser knyttet til lejligheden.

De mindre billeder til venstre viser indgangspartiet til opgangen, lejlighedens altan og lidt af udsigten. 

 
Puerto de Alcudia, Mallorca
Lav din egen hjemmeside med mono.net